Er det noget for dig?
Hvis du siger ja til tre eller flere af følgende spørgsmål, kan Al-Anon eller Alateen måske være noget for dig:
- Er du bekymret over, hvor meget et andet menneske drikker?
- Har du fået økonomiske bekymringer/kvaler over et andet menneskes drikkeri?
- Lyver du af og til over for andre for at dække over en, der drikker?
- Føler du, at hvis den, der drikker, holdt af dig, så burde han eller hun holde op med at gøre det for din skyld?
- Mener du, at det er kammeraterne, der er skyld i hans eller hendes drikkeri og opførsel?
- Bliver måltiderne ofte udsat på grund af et menneske i dit liv, som drikker?
- Truer du den, der drikker, med eksempelvis følgende udtalelse: "Hvis du ikke holder op med at drikke, går jeg fra dig?"
- Når den, der drikker, kommer hjem, prøver du så at snuse dig frem til, om han eller hun har drukket?
- Er du bange for at komme til at sige et eller andet, som vil få et andet menneske til at drikke umådeholdent?
- Er du såret eller krænket over den adfærd, som den, der drikker, har udvist?
- Er det næsten, som om hver weekend er ødelagt på grund af drikkeriet?
- Har du overvejet at ringe til politiet efter hjælp, fordi du frygter at blive udsat for vold?
- Går du på jagt efter spiritus, der er gemt forskellige steder?
- Kører du ofte i bil med en bag rattet, som har drukket?
- Har du sagt nej tak, når I er inviteret ud, af frygt for hvad der kan ske?
- Har du undertiden skyldfølelse, når du tænker på alt det, du har gjort for at få et andet menneskes drikkeri under kontrol?
- Mener du, at hvis den, der drikker, holdt op med at drikke, så ville alle dine andre problemer være løst?
- Har du nogensinde tænkt på at gøre dig selv fortræd, for at den, der drikker, skulle blive bange og sige: "Jeg er ked af det" eller "Jeg elsker dig"?
- Er du næsten altid vred, forvirret og deprimeret?
- Føler du, at ingen andre forstår dine problemer?