Anonymitet

Anonymitet

Al-Anon er et anonymt fællesskab af familie og venner til alkoholikere, hvor vi støtter og opmuntrer hinanden til at finde nye løsninger på vores problemer, og til at finde en ny og kærlig måde at leve vores liv på.
Vores 12. Tradition, der omhandler anonymiteten i fællesskabet, danner grundlag for, at vi kan dele vores erfaring, styrke og håb i tryg viden om, at det ikke bliver delt andre steder.

12. Tradition
”Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vores Traditioner, der til stadighed minder os om, at princippet går forud for personen.”

Når vi deltager i et møde, vil vi ofte høre dette læst højt i indledningen:
”Al-Anon er et anonymt fællesskab. Alt hvad der siges her ved mødet og medlemmerne imellem, må holdes fortroligt. Kun på den måde kan vi føle os frie til at sige, hvad der ligger os på hjerte, for kun sådan kan vi hjælpe hinanden i Al-Anon.”

Et medlem deler erfaring, styrke og håb
“Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vores Traditioner.” Anonymiteten gør det muligt for os at efterlade, ikke alene vores efternavne, men også alle de påklæbede etiketter og forventninger, vi er bebyrdet af, uden for Al-Anons døre. På grund af vores anonymitet kan vi roligt glemme, hvad vi er og begynde at finde ud af hvem vi er.

Da det begyndte at gå op for mig, hvor værdifuldt dette åndelige princip allerede var blevet i mit liv, forstod jeg hvorfor det var så vigtigt at beskytte andres anonymitet, deriblandt alkoholikerens. Hvis jeg ønsker den hjælp, som programmet har at tilbyde, har jeg en forpligtelse til at yde andre den samme respekt og imødekommenhed, der får mig til at føle mig tryg, fri for etiketter og fri til at være mig selv.

Til eftertanke:
Når jeg tæller med blandt de tusinder af anonyme personer, der tilsammen udgør Al-Anon Familiegrupperne, så ved jeg, at jeg aldrig mere behøver at være alene. Jeg vil ikke skade denne værdifulde hjælpekilde ved at bryde dens mest værdifulde princip.

”Hver eneste person bør kunne forlade et Al-Anon-møde i sikker forvisning om, at det, han eller hun har fortalt, ikke vil blive fortalt videre.”
(fra “Hvorfor er vi anonyme i Al-Anon”)

Kilder:
“Veje til Helbredelse” (B-24), 1. udgave, 2006, s. 236.
“Mod til forandring. Én dag ad gangen i Al-Anon II” (B-16), 2001, rev. 2015, s. 20.