Har Al-Anon “Løfter”?

Har Al-Anon ”Løfter”?

Der er intet i vores litteratur, som Al-Anon betegner ”Løfterne” eller ”Gaverne”, fordi World Service Conference (WSC), som er Al-Anons største repræsentative gruppesamvittighed, ikke har angivet noget til at være dette.

Helt tilbage i 1977 har Litteraturudvalget [i USA, red] afvist forslag om at indføre materiale fra A.A. eller udvikle et sæt løfter til Al-Anon, fordi det vi tilbyder i Al-Anon er erfaring, styrke og håb. Udvalget fastslog, at vi ikke giver løfter, fordi vores individuelle behov og situationer er forskellige. I diskussioner gennem årenes løb har WSC holdt fast ved disse anbefalinger.

Efter, at bogen ”From Survival to Recovery” (B-21) udkom i 1994, begyndte nogle medlemmer – uden tilladelse – at omtale og fremhæve et afsnit fra bogen som ”Løfterne i Al-Anon” eller ”Gaverne i Al-Anon” i uddelt materiale, hvilket bryder med ophavsretten. Deres handling gav nogle medlemmer det fejlagtige indtryk, at vores fællesskab som helhed har fremhævet dette udpluk til at være vigtigere end andre afsnit i vores Konferencegodkendte Litteratur.

Efter at være blevet afvist af Litteraturudvalget, blev en forespørgsel i 1995 indleveret til Policy Komitéen, for at få komitéen til at tage stilling til afsnittet i ”From Survival to Recovery” som ”Al-Anons Løfter”. Efter grundig overvejelse og diskussion besluttede Policy Komitéen, at Al-Anon ikke har løfter. Komitéen afgjorde, at det omtalte afsnit hverken var mere eller mindre gyldigt end andre kilder til håb i vores litteratur, og at det ikke skulle fremhæves som ”løfter” eller ”gaver”.

”From Survival to Recovery” er Konferencegodkendt litteratur (CAL), og kan derfor læses højt på Al-Anons og Alateens møder. Hvorom alting er, så er det godkendt som CAL sådan, som det forekommer i bogen, og derfor skal ethvert afsnit læses, som det er skrevet. At ændre i vores litteratur efter vores personlige præferencer går imod hele formålet med CAL, som er at forsyne medlemmer, professionelle og andre med et helhedsindtryk af Al-Anon/Alateen.

Mere information om dette emnes historik findes i bogen ”Many Voices, One Journey”(B-31) under Promises i bogens indeks.

Af Tom C., Associate Director – Litteratur [I USA, red]

Fra The Forum, April 2014

En personlig beretning
Hvis vi villigt overgiver os til de åndelige principper indeholdt i de Tolv Trin, vil vore liv blive forvandlet. Vi vil blive voksne og ansvarlige personer, og vi vil blive i stand til at kunne rumme livsglæde, tilfredshed og livets mirakler.

Selvom vi nok aldrig bliver perfekte, så vil fortsat åndelig udvikling åbne dørene for vores enorme muligheder. Vi vil opdage, at vi både er værdige til at elske og værdige til at blive elsket. Vi vil elske andre uden at miste os selv, og vi vil lære at acceptere den kærlighed, vi får tilbage fra andre.

Vort udsyn, som før var formørket og forvirret, vil blive klart, og vi vil blive i stand til at indse virkeligheden og at skelne sandhed fra løgn. Mod og fællesskab vil fortrænge frygten. Vi vil blive i stand til at turde fejle, for derved at kunne udvikle nye, hidtil skjulte evner.

Uanset hvor medtagne og elendige vore liv har været, så vil vi opbygge håb ved at dele vore erfaringer med andre. Vi vil begynde at kunne føle igen, og vi vil erfare den umådelige styrke vores følelser har, dog uden at vi bliver slaver af dem. Vore hemmeligheder vil ikke længere holde os fast i skam. Efterhånden, som vi udvikler evnerne til at tilgive os selv, vore familier og vores verden, så vil vore muligheder udfolde sig. Vi vil med værdighed stå op for os selv, men det vil ikke ske på bekostning af vores medmennesker. Sindsro og fred vil være vigtige for os, mens vi tillader vore egne liv og vore kæres liv at flyde af sted, én dag af gangen, utvungent, i balance og med nåde givet af Gud. Nu, hvor vi ikke længere er skræmte, vil vi opdage, at vi er frie til at nyde livets paradokser, mysterier og storhed. Vi vil le mere. Frygt vil blive udskiftet med tillid. Taknemmelighed vil komme helt af sig selv. Dette sker, mens vi indser, at vores Højere Magt gør det for os, som vi ikke kunne gøre for os selv. Kan vi virkelig vokse til sådanne proportioner? Kun, hvis vi accepterer livet som en vedvarende proces af modning og udvikling hen imod helhed. Kun da vil vi pludselig lægge mærke til disse gaver. Vi ser det hos dem, der er iblandt os. Nogle gange langsomt og tøvende, andre gange med store, funklende udbrud – de, der arbejder med Trinnene ændrer sig og vokser imod lyset, imod helbredelse og imod deres Højere Magt. Når vi ser det ske for andre, ved vi, at det også er muligt for os. Vil vi nogensinde nå i mål? Føle os glade hele tiden? Aldrig mere se ondskab, tragedie eller uretfærdighed i øjnene? Formentlig ikke; men vi vil opnå en voksende accept af vores menneskelige fejlbarlighed, samt en større kærlighed og tolerance over for hinanden. Selvmedlidenhed, bitterhed, martyrium, vrede og depression vil blot blive et minde. Sammenhold frem for ensomhed vil definere vores liv. Vi vil vide, at vi hører til, at vi er velkomne, at vi har noget at bidrage med – og at det er nok.

Kilder:
https://al-anon.org/blog/does-al-anon-have-promises/.
“From Survival to Recovery” (B-21), 1994, s. 267-268.